Carolina Reaper

Denne chili blev kendt for omverdenen i 2011, da en jounalist slog vejen forbi PuckerButt Pepper Co. Journalisten smagte en chili, der dengang hed "HP22B" - en af mange forsøg de havde gang i. Det blev derefter hurtigt kendt at Ed Currie ( nu kendt som Smokin' Ed ) havde avlet en afsindig stærk chili - baseret på Ghost Peber og Red Savina Habanero. I 2013 anerkendte Guinness Record Bog at Carolina Reaper var den stærkeste chili i verden. De målte snit på over 1,5 million SHU og en maks værdi på 2,2 milioner SHU.

Planten bliver omkring 1,5 meter høj og er ikke speciel svær at få succes med. Carolina Reaper chili frugter bliver røde ved modning og har faktisk en god smag - det er bare lidt ærgeligt, at man kun kan nyde smagen i omkring 1 sekund, før man begynder at bukke under for styrken. Det er ikke en chili, der egner sig særlig godt til madlavning! Den er dog perfekt til chili smagning. Det er altid underholdende at se folk spise den og faktisk også lidt sjovt, omend smertefuldt, at prøve selv. Det er bemærkelsesværdigt at en chili, som ikke egner sig til madlavning, bliver så kendt som Carolina Reaper er blevet. Men det fortæller måske lidt om, hvor meget chili dyrkere går op i styrke.

I 2017 er der dukket en konkurrent, til titlen som verdens stærkeste chili, op. Den hedder Dragons Breath, og skulle efter sigende være blevet målt til tæt på 2,5 million SHU. Selvom det er en del stærkere end Carolina Reaper frugtens maks måling, så er det stadig gennemsnittet der tæller, når man snakker om verdens stærkeste chili. Hør om Dragons Breath fra opfinderens egen mund.

Se Chili Klaus knække sig på Carolina Reaper

Oprindelse
Nordamerika
Styrke
1000000 - 2200000 SHU
Smag
6