En lille men højtydende plante - bliver sjældent højere end en meter. Modne Habanero Peach frugter begynder livet som grønne og modner over i en smuk orange farve efter blot et par måneder. De er yderst velsmagende, men smager dog ikke af ferskner - så navnet skyldes nok snarere farven end smagen.
Plantens robusthed, beskedne størrelse og store farverige frugter gør den til en god kandidat til vindueskarmen i hjemmet eller på kontoret. Men den pynter bestemt også i drivhuset.